Heiberg
Ordener hænger man paa Idioter …
Peter Andreas Heiberg fødes i 1758 i Vordingborg; faderen var rektor for latinskolen og oprindelig kommet hertil fra Bergen. Han tager allerede i 1777 embedseksamen i filologi. I årene efter rejser han rundt, først i Sverige, hvor han er soldat, indtil han bliver hjulpet til Norge.
Heiberg kommer tilbage til København i 1786.Tiden er præget af oplysningsfilosofien med dens forestillinger om, at oplysning er en vigtig kilde til fremskridt. Og officielt er der trykkefrihed. Den franske revolution, som Heiberg nærede stor sympati for (han oversatte i 1793 Marseillaisen til dansk "Op, I brave Marseillaner") og de friheds- og lighedstanker, der bredte sig derfra udover hele Europa gør imidlertid, at enevælden i løbet af 90'erne skærper grænserne for trykkefriheden. Allerede i 1790, i anledning af kronprinsens, den senere Frederik d. 6., og hans hustrus bryllup på Gottorp Slot havde Heiberg forfattet Indtogsvisen: Ordener hænger man paa Idioter/Stierner og Baand man kun Adelen gier/.../Dog har man Hierne/Kan man jo gierne/Undvære Orden og Stierne. Den slags brød man sig bestemt ikke om. Senere i 1798, i artiklen »Sprog-Grandskning«, en ordliste, der med satirisk brod spidder enevældens økonomiske, politiske og moralske morads, anfører han om begrebet 'Majestæt': Et Skjermbræt, bag hvilket Skjelmere driver deres Spil ustraffet. Det i en tid, hvor det enevældige styres guddommelige berettigelse er uangribelig! 1799 udsender Trykkefrihedskommissionen!! en forordning, en juridisk maskering, bag hvilken Heiberg kunne retsforfølges og dømmes. Og det sker! Den. 24. december 1799, fælder Hof- og Stadsretten dom lydende på forvisning på livstid fra »Kongens Riger og Lande«. Den 7. februar 1800 drager han i eksil i Paris.
Han efterlader sig sin da 9-årige søn, Johan Ludvig Heiberg, samt hustruen, Thomasine f. Buntzen. De var blevet gift i 1790, hvor Thomasine kun var 17 og han 32. I 1801 modtager Heiberg i Paris et brev fra hende, hvori hun beder om skilsmisse. Hun ønsker at gifte sig med den svenske friherre Gyllembourg- Ehrensvärd, som var blevet landsforvist for sin meddelagtighed i mordet på svenskerkongen Gustav III. Heiberg ser hende ikke siden.
P.A. Heiberg arbejder i nogle år som en anset embedsmand i det franske udenrigsministerium. Under Napoleon Bonaparte og med minister Talleyrand, den eneste Heiberg nogensinde lærte at beundre, oplever han napoleonskrigene på nærmeste hold. Danmark har han, udover brevforbindelse med nogle af sine gamle venner, ikke meget forbindelse med. Sønnen, Johan Ludvig Heiberg, besøger ham og bor i Paris i tre år i 1830'erne. I Paris træffer han dog på en ung artilleriofficer, den senere politiker Anton Fr. Tscherning og får således indirekte indflydelse på senere dansk politik. De sidste år i Paris er dog ikke videre muntre. Heiberg må halvblind klare sig i sin stadig mere udtalte ensomhed og dør i 1841 uden at have genset Danmark og bliver begravet på Montmartres kirkegård.
Som et kuriosum kan det nævnes, at Dansk PEN i år 2000 - 200-året for Heibergs landsforvisning - indstiftede P.A. Heiberg Prisen, der gives til en person, gruppe, institution eller et initiativ, som aktivt har virket for at tilvejebringe eller vedligeholde ytringsfriheden. Prisen består i en midlertidig 'landsforvisning' til Paris.
Sognepræst
Hardy Lund Olesen
Stenen, som i dag står ved Vordingborg kirke, er den oprindelige sten, rejst af sønnen Johan Ludvig Heiberg og er overført hertil i 1901. En kopi pryder i dag gravstedet på Montmartre
Vordingborg Kirke åben alle dage for besøgende.
Vordingborg Kirke har i mange år været ”Vejkirke”, hvilket betyder, at kirken er åben for besøgende og andagtsøgende alle dage fra kl. 8:15 - 17:00.
Der vil dog ikke være adgang til kirken under kirkelige handlinger