Vor Frue Kirke

Kirkens beliggenhed

Kirketorvet 14A, 4760 Vordingborg. Find kort og rutebeskrivelsepå: www.korttilkirken.dk Kirken ligger på sydvesthjørnet af det gamle Vordingborgs befæstede område.

Kirkeengen var oprindelig en fjord og præstegårdshaven en del af voldgraven.

Omkring kirken har der været en kirkegård, som nu er nedlagt. Den var afgrænset mod øst, syd og vest af den oprindelige mur fra middelalderen. Ved det sydøstlige hjørne er der en smuk portindgang til den tidligere kirkegård.

Mod nord er en ny mur opført i 1972. Ved nordmuren lå tidligere den gamle latinskole, som blev nedrevet i 1865.  Kirkens udvendige arkitektur Kirkeskibet med tårn og tilbygninger er helt og holdent et gotisk bygningsværk, hvoraf den ældste del kan føres tilbage til 1432, hvor kirken ifølge pavelig kundgørelse blev gjort til valfartskirke med relikvier, aflad og økonomisk afkast. Hoved- og sideskibene menes afsluttet omkring år 1470. Tårnet er tilføjet omkring år 1600 og sakristiet omkring år 1700. På nordmuren er den tidligere kvindeindgang tilmuret.  Koret er den ældste del af kirken. Det er ret bredt i forhold til dets højde. Udvendig mod øst støttes koret af tre stræbepiller. Muren mellem disse er opført med skiftende felter i røde og gule munkesten.

Gesimsen er hvidkalket ligesom de små blindinger på de tre stræbepiller. På korets sydside er sakristiet, omkring år 1700, opført med stejl tagrejsning. Taggavlen er rig i sin blindingsarkitektur. Blindingerne er varierede og brudte af skjoldformede prydelser med kantbrudte smalle midterstave. Vinduerne er spidsbuede. De røde murflader har et rigt spil af sortbrændte bindere. Forneden på muren i højre side er indridset et solur


Våbenhus

Våbenhuset ligger foran syddøren (den tidligere mandsdør). Våbenhuset er en lille tæt, lav og bred bygning, hvis kamgavl har stigende, spidsbuede blindinger i gavlfeltet.


Tårn

Tårnet er en senere tilbygning. Det kan ses ved, at der over døren ind til kirken er et vindue. Tårnrummet blev tidligere brugt til opbevaringssted, men i 1863 blev det indrettet til indgang og gulvet belagt med murstensfliser i tre farver. Tidligere hang lodderne fra uret - to store kampesten - ned gennem hvælvingerne. En vindeltrappe i muren fører op til uret og til de fire klokker. Den ældste klokke bærer årstallet 1465. Tårnuret er ikke så gammelt. På værket står: H. Smith, Maribo, 1792.

Altertavle

Altertavlen er et stort træskærerarbejde udført af Abel Schrøder den Yngre på hans værksted i Næstved. Den er opsat i 1641 og forsynet med Christian IV?s monogram og valgsprog: Regna firmat pietas (Gudsfrygt styrker rigerne).


De tre billedfelter viser:

1) Nadvermotivet, der fremstiller øjeblikket, hvor Jesu ord:,,En af Jer vil forråde mig« slår apostlene med forfærdelse. Figurerne er individuelt fremstillede og Judas? stirrende blik udtrykker rystende desperation.


2) Getsemanemotivet, hvor Jesus i mørk kappe knæler i bøn med en trøstende engel over sit hoved og sovende apostle ved sin side.


3) Golgathabilledet med korsfæstelsen. Her har Abel Schrøder søgt at sætte sit eget præg ved at give en lansebevæbnet officer sine egne træk og lade ham læne sig mod et skjold med påskriften ,,AS«. I baggrunden ses Jerusalem afbildet som en middelalderby.

 

Formentlig skulle altertavlen have været kronet med opstandelsen, men der var kun plads til statuetter, der symboliserer troen, håbet og kærligheden. Ved begge sider findes statuetter af de fire evangelister med deres sædvanlige attributter (kendetegn). Farvebelægningen kan ikke føres tilbage til den oprindelige bemaling, men må tages som udtryk for skiftende tiders opfattelse.


Altertavlen dækker for kalkmalerierne, som var overkalkede ved tavlens opsætning i 1641.

Prædikestol

Prædikestolen er bygget i 1601 i højrenæssancestil af Bertel G. Snedker, Vordingborg. Stolens syv fag står i renset eg med rigt billedskærerarbejde. I midtfeltet er der et glat kors på en høj med dødningehoveder, og i de to nærmeste felter er Maria og Johannes. I de øvrige felter er der billeder af hellige mænd med bøger.

 

På prædikestolens fod står følgende tekst:

"Salige ere de, som hører Guds Ord og bevarer det. I skulle gjøre efter

Ordet og ikke aleniste høre det".

Døbefonte

Døbefonten er af sandsten i senrenæssancestil fra 1612 med indskriften:,,Denne font er foræret af hæderlige og højlært mand salig mester Simon Nielsøn, fordum sognepræst udi Vordingborg, til denne kirkes ihukommelse efter hans død anno 1612«.

I kirkens sydvestlige hjørne står endnu en døbefont, som er blevet skænket af en lokal billedhugger, Gunner Slot. Den blev benyttet i 1972, da koret og kirkens østlige del var under restaurering.Motivet på denne døbefont er hentet fra første mosebog 3.15. Den står nu på den plads, hvor kirkens oprindelige døbefont har stået.

Anna-tavlen

På vestmuren i søndre kirkeskib er der placeret et lille middelalderligt alterskab fra slutningen af det 15. århundrede. Stilen er gotisk med udskårne og malede figurer; der forestiller den hellige Anna, Maria og Jesusbaniet, et såkaldt ,,Anna selv tredie«-motiv.

Epitafier

På den midterste søjle i skibets sydside er i 1640 ophængt et epitafium for borgmester Erik Nielsen. Epitafiet er også mindetavle over hans kone Karen Hansdatter, der døde året før. Det fremgår at de sammen fik tolv børn, hvoraf ni på ophængningstidspunktet var døde og begravet i kirken.

 

På søjlen op mod prædikestolen i sydsiden er i 1734 til ære for købmand Andreas Petersen, som døde året før, opsat et epitafium bekostet af hans kone. Han er bisat under en sten lige under prædekistolen.

 

Kalkmalerier

Kalkmalerierne på triumfvæggen (buen mellem kor og skib) og korrundingen stammer fra onkrring 1460. Korets 5-delte fremstilling af Jesu fødselshistorie fra Lukasevangeliet og Hellig tre konger-billedet fra Matthæusevangeliet er blevet tillagt,,Hellig tre kongers-maleren«, der er kendt fra Roskilde Domkirke. At kunstneren er af euro-pæisk format, fremgår umiddelbart af værket. Mariaskikkelsen viser på en gang både en fribåren og en ydmyg holdning af en betagende kraft.

Skønt billedet er skabt på en ujævn baggrund, er der fra enhver synsvinkel perspektiv i læsepulten. Historien i fødselsbilledet forudsætter Den hellige Birgittas vision af julenat.

 

Den vidt berømte karikatur af Jeppe Murer er formodentlig malet i en frokostpause som en gøre-nar-tegning af den murer, der sørgede for frisk kalk til at fæste billederne til muren. Den er givetvis omgående malet over - ikke mindst på grund af hatten som tilsyneladende er et stiliseret Golgatha med to streger som røverkors. I 1931 blev billedet atter fremdraget til munterhed for vor tids kirkegængere. Malerierne på triumfvæggen angiver fra venstre (nordvæggen): Jacob den Ældre med pilgrimshat og muslingeskal, Jomfru Maria og apostlene Johannes og Andreas med X-formet kors. De er samlede omkring et krucifiks, som er en pastiche 1882 udført af billedhuggeren

Fjeldskov under tilsyn af professor Jacob Kornerup. Originalen hænger i Kastrup kirke omkring tre kilometer nordvest for Vordingborg. Denne kirke er i dag en selvstændig sognekirke men har tidligere været annekskirke til Vordingborg. Givere af udsmykninger i kirken ikke ønskede at være anonyme vides fra, blandt andre,

Anders Smed: I koret står:

,,Anders Smed han lot disse Walning malen. . . .Bidder vor hannem to gud«.

Gave til Vordingborg menighedspleje

Vordingborg menighedsråd takker Mister, Vordingborg og ikke mindst deres kunder for støtten til vores menighedspleje. 

Sogneavis

Klik her

Vordingborg kirke juli 23

Klik her

Nationalmuseet

Klik her

Vordingborg Kirke åben alle dage for besøgende.

Vordingborg Kirke har i mange år været ”Vejkirke”, hvilket betyder, at kirken er åben for besøgende og andagtsøgende alle dage fra kl. 8:15 - 17:00. 

 

Der vil dog ikke være adgang til kirken under kirkelige handlinger