 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Handlingsforløb ved restaurering af Kirke Kapel på Gl. Kirkegård.
Der findes ingen tegninger til kapelbygningen, hverken i Nationalmuseets arkiver eller andre steder.
Dette er grundigt undersøgt. Renoveringen har således ikke været diskuteret med offentlige tilsynsmyndigheder.
Da der ikke var oplysninger at hente om Kapellet nogen steder, og vi (Vordingborg Menighedsråd) ikke ønskede at ?gøre noget forkert? i forbindelse med en forestående restaurering, kontaktede vi kongelig bygningsinspektør arkitekt Karsten Rønnow for at spørge, om han kunne hjælpe os med at gribe den rigtigt an.
Hans store erfaring med restaureringer af fine gamle bygninger måtte kunne hjælpe os, og hans gode omdømme borge for kvaliteten.
Karsten Rønnow kom på besøg og blev straks meget betaget af bygningen, og han lovede at se nærmere på den.
Det blev til en besigtigelsesrapport feb. 2008 med fotos, skitser og gode anvisninger på, hvordan og hvor meget der rent faktisk skulle gøres i forbindelse med en restaurering.
Men først bør der foretages en omhyggelig opmåling af bygningen med alle dens karakteristiske detaljer, som ikke må gå tabt eller forvanskes, idet det netop er detaljerigdommen, der er med til at give bygningen en del af sin arkitektoniske kvalitet og absolut gøre den bevaringsværdig? udtaler Karsten Rønnow.
På denne baggrund fik vi foretaget en nøjagtig opmåling og udfærdiget tegninger over Kapellet (slut 2008).
Vi påbegyndte renoveringen medio marts 2009 og arbejdet forventedes færdigt i løbet af 3 mdr. Tømmergården Grumløse v/Tonny Slot Pedersen fik entreprisen.
Arbejdet med restaureringen varede imidlertid længere tid end forudset, og første store overraskelse var, at hele undertaget skulle skiftes ud, da det var pilråddent.
Det kunne ikke konstateres tidligere, da kanten af taget, hvorfra der blev taget prøver, viste det sig, var udskiftet i forbindelse med en tidligere reparation.
Da tagspånerne ?blev skovlet af? med en greb, så mørt og medtaget var det, kom hele undertaget til syne, og det viste sig at være komplet ubrugeligt.
Derfor blev der lagt helt nyt tag, som danner basis for spåntaget og udgør loftet i kapellet. Brædderne her er lagt på skrå, som de oprindeligt var, skåret i fals, som de originale og af samme tykkelse og bredde ? ingen kompromisser.
Der var ligeledes råd i den bærende trækonstruktion og i det runde vindue mod vest (vandet og toiletbygningen).
Angående det lille tårnspir er det nu kobberbeklædt, men også selve tårnet, som var i træ er bygget op fra grunden, da det oprindelige var rådnet igennem.
Tårnet blev omhyggeligt opmålt og rekonstrueret og derefter beklædt med kobber.
Ligeledes er det oprindelige jernkors nu blevet udført i kobber, så det smukt passer sammen.
Den anden meget store overraskelse kom, da man begyndte at male væggene.
Pudset løsnede sig fra murstensvæggene og smuldrede helt.
Væggene blev nu spartlet op med gips, slebet ned og der blev sat filt på. Et meget tidkrævende arbejde.
Spærene var mørkebrune af fernis, og her blev farven trukket af, for at den hvide maling kunne dække.
Til sidst kunne der så males på loft, vægge, spær og bænke.
Det har været en meget omfattende restaurering ? langt større end først antaget ? men det er gjort meget grundigt, og der er ikke gået på kompromis, hverken hvad angår materialer eller den håndværksmæssige udførelse.
Kapellet står nu så godt som nyt ? efter bedste overbevisning så tæt på det oprindelige som gørligt, men med en forbedring vedrørende tårnspiret, som nu er beklædt med kobber.
Med et vedligeholdelsesprogram vedr. spåntaget, som skal smøres ca. hvert 2. år og ellers almindeligt vedligehold, forventes kapellet at holde de næste mange år.
Tårnspiret i kobber 70 ? 100 år i flg. kobbersmeden. (har holdt 25 år med zinkbeklædningen).
Dette fine kapel er lige som kirken en del af vores fælles kulturarv, som vi har valgt at levere sikkert videre til kommende generationer.
Kapellet er tegnet af den meget kendte arkitekt J.D. Herholdt i 1860. Det fremgår af hans selvbiografi ?Johan Daniel Herholdt og hans værker? udgivet af hans elever på Det nordiske Forlag i 1898. J. D. Herholdt (1818-1902) er kendt for mange betydelige bygningsværker.
2010-04-22 Jette Gylle
