Vor Frue Kirke
Kirkens beliggenhed
Kirketorvet 14A, 4760 Vordingborg.
Find kort og rutebeskrivelsepå: www.korttilkirken.dk
Kirken ligger på sydvesthjørnet af det gamle Vordingborgs befæstede område.
Kirkeengen var oprindelig en fjord og præstegårdshaven en del af voldgraven.
Omkring kirken har der været en kirkegård, som nu er nedlagt.
Den var afgrænset mod øst, syd og vest af den oprindelige mur fra middelalderen.
Ved det sydøstlige hjørne er der en smuk portindgang
til den tidligere kirkegård.
Mod nord er en ny mur opført i 1972. Ved nordmuren lå tidligere den
gamle latinskole, som blev nedrevet i 1865.
Kirkens udvendige arkitektur
Kirkeskibet med tårn og tilbygninger er helt og holdent et gotisk bygningsværk,
hvoraf den ældste del kan føres tilbage til 1432,
hvor kirken ifølge pavelig kundgørelse blev gjort til valfartskirke
med relikvier, aflad og økonomisk afkast. Hoved- og sideskibene
menes afsluttet omkring år 1470. Tårnet er tilføjet omkring år 1600
og sakristiet omkring år 1700. På nordmuren er den tidligere
kvindeindgang tilmuret.
Koret er den ældste del af kirken. Det er ret bredt i forhold til dets højde.
Udvendig mod øst støttes koret af tre stræbepiller. Muren mellem disse er
opført med skiftende felter i røde og gule munkesten.
Gesimsen er hvidkalket ligesom de små blindinger på de tre stræbepiller.
På korets sydside er sakristiet, omkring år 1700, opført med stejl
tagrejsning.
Taggavlen er rig i sin blindingsarkitektur. Blindingerne er varierede
og brudte af skjoldformede prydelser med kantbrudte smalle midterstave.
Vinduerne er spidsbuede. De røde murflader har et rigt spil af sortbrændte
bindere. Forneden på muren i højre side er indridset et solur
Våbenhus
Våbenhuset ligger foran syddøren (den tidligere mandsdør).
Våbenhuset er en lille tæt, lav og bred bygning, hvis kamgavl
har stigende, spidsbuede blindinger i gavlfeltet.
Tårn
Tårnet er en senere tilbygning. Det kan ses ved, at der over
døren ind til kirken er et vindue. Tårnrummet blev tidligere brugt
til opbevaringssted, men i 1863 blev det indrettet til indgang og
gulvet belagt med murstensfliser i tre farver.
Tidligere hang lodderne fra uret - to store kampesten - ned gennem
hvælvingerne. En vindeltrappe i muren fører op til uret og til de fire
klokker. Den ældste klokke bærer årstallet 1465. Tårnuret er ikke så
gammelt. På værket står: H. Smith, Maribo, 1792.
Altertavle
Altertavlen er et stort træskærerarbejde udført af Abel Schrøder den Yngre på hans
værksted i Næstved. Den er opsat i 1641 og forsynet med Christian IV?s
monogram og valgsprog: Regna firmat pietas
(Gudsfrygt styrker rigerne).
De tre billedfelter viser:
1) Nadvermotivet, der fremstiller øjeblikket, hvor Jesu ord:,,En af Jer vil forråde mig«
slår apostlene med forfærdelse. Figurerne er individuelt fremstillede og Judas?
stirrende blik udtrykker rystende desperation.
2) Getsemanemotivet, hvor Jesus i mørk kappe knæler i bøn med en trøstende
engel over sit hoved og sovende apostle ved sin side.
3) Golgathabilledet med korsfæstelsen. Her har Abel Schrøder søgt at sætte sit
eget præg ved at give en lansebevæbnet officer sine egne træk og lade ham læne
sig mod et skjold med påskriften ,,AS«.
I baggrunden ses Jerusalem afbildet som en middelalderby.
Formentlig skulle altertavlen have været kronet med opstandelsen, men der var
kun plads til statuetter, der symboliserer troen, håbet og kærligheden.
Ved begge sider findes statuetter af de fire evangelister med deres sædvanlige
attributter (kendetegn).
Farvebelægningen kan ikke føres tilbage til den oprindelige bemaling, men må
tages som udtryk for skiftende tiders opfattelse.
Altertavlen dækker for kalkmalerierne, som var overkalkede ved tavlens
opsætning i 1641.
Prædikestolen bygget i 1601 af Bertel G. Snedker, Vordingborg
Prædikestol
Prædikestolen er bygget i 1601 i højrenæssancestil af Bertel G. Snedker, Vordingborg.
Stolens syv fag står i renset eg med rigt billedskærerarbejde.
I midtfeltet er der et glat kors på en høj med dødningehoveder, og i de to nærmeste felter
er Maria og Johannes. I de øvrige felter er der billeder af hellige mænd med bøger.
På prædikestolens fod står følgende tekst:
"Salige ere de, som hører Guds Ord og bevarer det. I skulle gjøre efter
Ordet og ikke aleniste høre det".
Døbefonte
Døbefonten er af sandsten i senrenæssancestil fra 1612 med indskriften:,,Denne font er
foræret af hæderlige og højlært mand salig mester Simon Nielsøn, fordum sognepræst
udi Vordingborg, til denne kirkes ihukommelse efter hans død anno 1612«.
I kirkens sydvestlige hjørne står endnu en døbefont, som er blevet skænket af en lokal
billedhugger, Gunner Slot. Den blev benyttet i 1972, da koret og kirkens østlige del var
under restaurering.Motivet på denne døbefont er hentet fra første mosebog 3.15.
Den står nu på den plads, hvor kirkens oprindelige døbefont har
stået.
Anna-tavlen
På vestmuren i søndre kirkeskib er der placeret et lille middelalderligt alterskab fra slutningen
af det 15. århundrede. Stilen er gotisk med udskårne og malede figurer; der forestiller
den hellige Anna, Maria og Jesusbaniet, et såkaldt ,,Anna selv tredie«-motiv.
Epitafier
På den midterste søjle i skibets sydside er i 1640 ophængt et epitafium for borgmester
Erik Nielsen. Epitafiet er også mindetavle over hans kone Karen Hansdatter,
der døde året før.
Det fremgår at de sammen fik tolv børn, hvoraf ni på ophængningstidspunktet var døde
og begravet i kirken.
På søjlen op mod prædikestolen i sydsiden er i 1734 til ære for købmand
Andreas Petersen, som døde året før, opsat et epitafium bekostet af hans kone.
Han er bisat under en sten lige under prædekistolen.
Kalkmalerier
Kalkmalerierne på triumfvæggen (buen mellem kor og skib) og korrundingen stammer
fra onkrring 1460. Korets 5-delte fremstilling af Jesu fødselshistorie fra
Lukasevangeliet og Hellig tre konger-billedet fra Matthæusevangeliet er blevet tillagt
,,Hellig tre kongers-maleren«,
der er kendt fra Roskilde Domkirke. At kunstneren er af euro-pæisk
format,
fremgår umiddelbart af værket. Mariaskikkelsen viser på en
gang
både en fribåren og en ydmyg holdning af en betagende kraft.
Skønt billedet er skabt på en ujævn baggrund, er der fra enhver synsvinkel
perspektiv
i læsepulten. Historien i fødselsbilledet forudsætter Den hellige
Birgittas vision af julenat.
Den vidt berømte karikatur af Jeppe Murer er formodentlig malet i en frokostpause som
en gøre-nar-tegning af den murer, der sørgede for frisk kalk til at fæste billederne til muren.
Den er givetvis omgående malet over - ikke mindst på grund af hatten som tilsyneladende
er et stiliseret Golgatha med to streger som røverkors. I 1931 blev billedet atter fremdraget
til munterhed for vor tids kirkegængere.
Malerierne på triumfvæggen angiver fra venstre (nordvæggen): Jacob den Ældre med
pilgrimshat og muslingeskal, Jomfru Maria og apostlene Johannes og Andreas med
X-formet kors.
De er samlede omkring et krucifiks, som er en pastiche 1882 udført af billedhuggeren
Fjeldskov under tilsyn af professor Jacob Kornerup. Originalen hænger i Kastrup kirke
omkring tre kilometer nordvest for Vordingborg. Denne kirke er i dag en selvstændig
sognekirke men har tidligere været annekskirke til Vordingborg.
Givere af udsmykninger i kirken ikke ønskede at være anonyme vides fra, blandt andre,
Anders Smed: I koret står:
,,Anders Smed han lot disse Walning malen. . . .Bidder vor hannem to gud«.
