×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Fredag d. 30. september 2022, Kl. 13:00 til kl. 16:00

Velkommen igen i FredagsCafeen den sidste fredag i måneden til hyggeligt, uformelt samvær. Vi drøfter det daglige liv, deler store og små oplevelser og nyder hinandens selskab.

Vi mødes kl. 13 omkring en let anretning. Kl. 13.30 kommer der en taler, så vi også får lidt inspiration udefra, og vi indleder med den kendte historiker, forfatter, foredragsholder og tv-vært Kåre Johannessen, som i foredraget ”Vordingborg – byen, borgen og kirken gennem 800 år” fortæller om de vigtige roller, Vordingborgs borgruin har spillet i vores historie og for den by, der voksede op omkring fæstningens mure.

Men også hvordan købstaden Vordingborg helt bogstaveligt er spændt ud mellem middelalderens to store magtbaser: den verdslige og den åndelige – borgen og kirken. I foredraget hører vi nærmere om baggrunden for borgens etablering, om købstadens fremvækst, om kirkens betydning, socialt og åndeligt, og om byens indbyggere i middelalderen; hvordan levede man i byen, hvem var indbyggerne, og hvordan oplevede de selv deres verden?

Vi overholder de gældende retningslinjer for hygiejne og sikkerhed. Pris for spisning 30 kr.

TILMELDING PÅ KIRKENS HJEMMESIDE

FredagsCafé
Medvirkende
Therese Nielsen
Sted kirketorvet 14 A, Kirketorvet 14A, 4760 Vordingborg