Vor Frue Kirke

Altertavle

Altertavlen er et stort træskærerarbejde udført af Abel Schrøder den Yngre på hans værksted i Næstved. Den er opsat i 1641 og forsynet med Christian IV?s monogram og valgsprog: Regna firmat pietas (Gudsfrygt styrker rigerne).

De tre billedfelter viser:

1) Nadvermotivet, der fremstiller øjeblikket, hvor Jesu ord:,,En af Jer vil forråde mig« slår apostlene med forfærdelse. Figurerne er individuelt fremstillede og Judas? stirrende blik udtrykker rystende desperation.

2) Getsemanemotivet, hvor Jesus i mørk kappe knæler i bøn med en trøstende engel over sit hoved og sovende apostle ved sin side.

3) Golgathabilledet med korsfæstelsen. Her har Abel Schrøder søgt at sætte sit eget præg ved at give en lansebevæbnet officer sine egne træk og lade ham læne sig mod et skjold med påskriften ,,AS«. I baggrunden ses Jerusalem afbildet som en middelalderby.

Formentlig skulle altertavlen have været kronet med opstandelsen, men der var kun plads til statuetter, der symboliserer troen, håbet og kærligheden. Ved begge sider findes statuetter af de fire evangelister med deres sædvanlige attributter (kendetegn). Farvebelægningen kan ikke føres tilbage til den oprindelige bemaling, men må tages som udtryk for skiftende tiders opfattelse.

Altertavlen dækker for kalkmalerierne, som var overkalkede ved tavlens opsætning i 1641.

Prædikestol

Prædikestolen er bygget i 1601 i højrenæssancestil af Bertel G. Snedker, Vordingborg. Stolens syv fag står i renset eg med rigt billedskærerarbejde. I midtfeltet er der et glat kors på en høj med dødningehoveder, og i de to nærmeste felter er Maria og Johannes. I de øvrige felter er der billeder af hellige mænd med bøger.

På prædikestolens fod står følgende tekst:

"Salige ere de, som hører Guds Ord og bevarer det. I skulle gjøre efter

Ordet og ikke aleniste høre det".

Døbefonte

Døbefonten er af sandsten i senrenæssancestil fra 1612 med indskriften:,,Denne font er foræret af hæderlige og højlært mand salig mester Simon Nielsøn, fordum sognepræst udi Vordingborg, til denne kirkes ihukommelse efter hans død anno 1612«.

I kirkens sydvestlige hjørne står endnu en døbefont, som er blevet skænket af en lokal billedhugger, Gunner Slot. Den blev benyttet i 1972, da koret og kirkens østlige del var under restaurering.Motivet på denne døbefont er hentet fra første mosebog 3.15. Den står nu på den plads, hvor kirkens oprindelige døbefont har stået.

Anna-tavlen

På vestmuren i søndre kirkeskib er der placeret et lille middelalderligt alterskab fra slutningen af det 15. århundrede. Stilen er gotisk med udskårne og malede figurer; der forestiller den hellige Anna, Maria og Jesusbaniet, et såkaldt ,,Anna selv tredie«-motiv.

Epitafier

På den midterste søjle i skibets sydside er i 1640 ophængt et epitafium for borgmester Erik Nielsen. Epitafiet er også mindetavle over hans kone Karen Hansdatter, der døde året før. Det fremgår at de sammen fik tolv børn, hvoraf ni på ophængningstidspunktet var døde og begravet i kirken.

På søjlen op mod prædikestolen i sydsiden er i 1734 til ære for købmand Andreas Petersen, som døde året før, opsat et epitafium bekostet af hans kone. Han er bisat under en sten lige under prædekistolen.

Kalkmalerier

Kalkmalerierne på triumfvæggen (buen mellem kor og skib) og korrundingen stammer fra onkrring 1460. Korets 5-delte fremstilling af Jesu fødselshistorie fra Lukasevangeliet og Hellig tre konger-billedet fra Matthæusevangeliet er blevet tillagt,,Hellig tre kongers-maleren«, der er kendt fra Roskilde Domkirke. At kunstneren er af euro-pæisk format, fremgår umiddelbart af værket. Mariaskikkelsen viser på en gang både en fribåren og en ydmyg holdning af en betagende kraft.

Skønt billedet er skabt på en ujævn baggrund, er der fra enhver synsvinkel perspektiv i læsepulten. Historien i fødselsbilledet forudsætter Den hellige Birgittas vision af julenat.

Den vidt berømte karikatur af Jeppe Murer er formodentlig malet i en frokostpause som en gøre-nar-tegning af den murer, der sørgede for frisk kalk til at fæste billederne til muren. Den er givetvis omgående malet over - ikke mindst på grund af hatten som tilsyneladende er et stiliseret Golgatha med to streger som røverkors. I 1931 blev billedet atter fremdraget til munterhed for vor tids kirkegængere. Malerierne på triumfvæggen angiver fra venstre (nordvæggen): Jacob den Ældre med pilgrimshat og muslingeskal, Jomfru Maria og apostlene Johannes og Andreas med X-formet kors. De er samlede omkring et krucifiks, som er en pastiche 1882 udført af billedhuggeren

Fjeldskov under tilsyn af professor Jacob Kornerup. Originalen hænger i Kastrup kirke omkring tre kilometer nordvest for Vordingborg. Denne kirke er i dag en selvstændig sognekirke men har tidligere været annekskirke til Vordingborg. Givere af udsmykninger i kirken ikke ønskede at være anonyme vides fra, blandt andre,

Anders Smed: I koret står:

,,Anders Smed han lot disse Walning malen. . . .Bidder vor hannem to gud«.