Kirkens beliggenhed

 

Kirketorvet 14A, 4760 Vordingborg.

 

Find kort og rutebeskrivelsepå: www.korttilkirken.dk

 

Kirken ligger på sydvesthjørnet af det gamle Vordingborgs befæstede område.

Kirkeengen var oprindelig en fjord og præstegårdshaven en del af voldgraven.

 

Omkring kirken har der været en kirkegård, som nu er nedlagt.

Den var afgrænset mod øst, syd og vest af den oprindelige mur fra middelalderen.

Ved det sydøstlige hjørne er der en smuk portindgang

til den tidligere kirkegård.

 

Mod nord er en ny mur opført i 1972. Ved nordmuren lå tidligere den

gamle latinskole, som blev nedrevet i 1865.

 

 

Kirkens udvendige arkitektur

 

Kirkeskibet med tårn og tilbygninger er helt og holdent et gotisk bygningsværk,

hvoraf den ældste del kan føres tilbage til 1432,

hvor kirken ifølge pavelig kundgørelse blev gjort til valfartskirke

med relikvier, aflad og økonomisk afkast. Hoved- og sideskibene

menes afsluttet omkring år 1470. Tårnet er tilføjet omkring år 1600

og sakristiet omkring år 1700. På nordmuren er den tidligere

kvindeindgang tilmuret.

 

Kor

 

Koret er den ældste del af kirken. Det er ret bredt i forhold til dets højde.

Udvendig mod øst støttes koret af tre stræbepiller. Muren mellem disse er

opført med skiftende felter i røde og gule munkesten.

Gesimsen er hvidkalket ligesom de små blindinger på de tre stræbepiller.

 

Sakristi

 

På korets sydside er sakristiet, omkring år 1700, opført med stejl

tagrejsning.

Taggavlen er rig i sin blindingsarkitektur. Blindingerne er varierede

og brudte af skjoldformede prydelser med kantbrudte smalle midterstave.

Vinduerne er spidsbuede. De røde murflader har et rigt spil af sortbrændte

bindere. Forneden på muren i højre side er indridset et solur

 

Våbenhus

 

Våbenhuset ligger foran syddøren (den tidligere mandsdør).

Våbenhuset er en lille tæt, lav og bred bygning, hvis kamgavl

har stigende, spidsbuede blindinger i gavlfeltet.

 

Tårn

 

Tårnet er en senere tilbygning. Det kan ses ved, at der over

døren ind til kirken er et vindue. Tårnrummet blev tidligere brugt

til opbevaringssted, men i 1863 blev det indrettet til indgang og

gulvet belagt med murstensfliser i tre farver.

 

Tidligere hang lodderne fra uret - to store kampesten - ned gennem

hvælvingerne. En vindeltrappe i muren fører op til uret og til de fire

klokker. Den ældste klokke bærer årstallet 1465. Tårnuret er ikke så

gammelt. På værket står: H. Smith, Maribo, 1792.

 

 

 

 

 

 

 

 

Altertavle

 

Altertavlen er et stort træskærerarbejde udført af Abel Schrøder den Yngre på hans

værksted i Næstved. Den er opsat i 1641 og forsynet med Christian IV’s

monogram og valgsprog: Regna firmat pietas

(Gudsfrygt styrker rigerne).

 

 

De tre billedfelter viser:

 

1) Nadvermotivet, der fremstiller øjeblikket, hvor Jesu ord:,,En af Jer vil forråde mig«

slår apostlene med forfærdelse. Figurerne er individuelt fremstillede og Judas’

stirrende blik udtrykker rystende desperation.

 

2) Getsemanemotivet, hvor Jesus i mørk kappe knæler i bøn med en trøstende

engel over sit hoved og sovende apostle ved sin side.

 

3) Golgathabilledet med korsfæstelsen. Her har Abel Schrøder søgt at sætte sit

eget præg ved at give en lansebevæbnet officer sine egne træk og lade ham læne

sig mod et skjold med påskriften ,,AS«.

I baggrunden ses Jerusalem afbildet som en middelalderby.

 

Formentlig skulle altertavlen have været kronet med opstandelsen, men der var

kun plads til statuetter, der symboliserer troen, håbet og kærligheden.

 

Ved begge sider findes statuetter af de fire evangelister med deres sædvanlige

attributter (kendetegn).

 

Farvebelægningen kan ikke føres tilbage til den oprindelige bemaling, men må

tages som udtryk for skiftende tiders opfattelse.

 

Altertavlen dækker for kalkmalerierne, som var overkalkede ved tavlens

opsætning i 1641.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prædikestol

 

Prædikestolen er bygget i 1601 i højrenæssancestil af Bertel G. Snedker, Vordingborg.

 

Stolens syv fag står i renset eg med rigt billedskærerarbejde.

I midtfeltet er der et glat kors på en høj med dødningehoveder, og i de to nærmeste felter

er Maria og Johannes. I de øvrige felter er der billeder af hellige mænd med bøger.

På prædikestolens fod står følgende tekst:

"Salige ere de, som hører Guds Ord og bevarer det. I skulle gjøre efter

Ordet og ikke aleniste høre det".

 

 

 

 

 

 

Døbefonte

Døbefonten er af sandsten i senrenæssancestil fra 1612 med indskriften:,,Denne font er

foræret af hæderlige og højlært mand salig mester Simon Nielsøn, fordum sognepræst

udi Vordingborg, til denne kirkes ihukommelse efter hans død anno 1612«.

I kirkens sydvestlige hjørne står endnu en døbefont, som er blevet skænket af en lokal

billedhugger, Gunner Slot. Den blev benyttet i 1972, da koret og kirkens østlige del var

under restaurering.Motivet på denne døbefont er hentet fra første mosebog 3.15.


Den står nu på den plads, hvor kirkens oprindelige døbefont har
stået.

Anna-tavlen

På vestmuren i søndre kirkeskib er der placeret et lille middelalderligt alterskab fra slutningen

af det 15. århundrede. Stilen er gotisk med udskårne og malede figurer; der forestiller

den hellige Anna, Maria og Jesusbaniet, et såkaldt ,,Anna selv tredie«-motiv.

 

 

 

Epitafier

På den midterste søjle i skibets sydside er i 1640 ophængt et epitafium for borgmester

Erik Nielsen. Epitafiet er også mindetavle over hans kone Karen Hansdatter,

der døde året før.

Det fremgår at de sammen fik tolv børn, hvoraf ni på ophængningstidspunktet var døde

og begravet i kirken.

 

 

På søjlen op mod prædikestolen i sydsiden er i 1734 til ære for købmand

Andreas Petersen, som døde året før, opsat et epitafium bekostet af hans kone.

Han er bisat under en sten lige under prædekistolen.